En såret fod, gensyn med en gammel kollega og moster på besøg !!
De sidste par uger har været begivenhedsrige. Både på den gode og lidt dårlige måde.
For at begynde med det første, den sårede fod, så var jeg ret uheldig søndag for en uge siden. Jeg mistede balancen og trådte i et åbent ringbind (et af de store, selvfølgelig), og fik den krogede del ca 7 cm op i foden. Det gjorde meget ondt (mildt sagt), og jeg var nødt til at komme en tur på hospitalet med ambulance for at få den ud og blive syet. Jeg følte mig meget taknemmelig for at vi havde mulighed for at tage et sted hen hvor jeg var tryg ved behandlingen, og et sted hvor de havde bedøvelse, meget bedøvelse ;o) Lægen måtte forevige øjeblikket, og fiskede kameraet frem, så jeg kunne regne ud at det ikke var hver dag de fik nogen ind med et ringbind dinglende fra foden. Måske kan du finde mig på facebook ;o) !! (Henrik fik ringbindet med hjem, og fremviser det til skræk og advarsel, for vores gæster)
Foden har det meget bedre nu, og jeg kan gå rundt, selvom det ser sjovt ud !!
Og SÅ kom moster Lotte endelig. Nøøøj, hvor havde vi bare glædet os alle sammen. Jeg var lidt nedslået over at jeg fik en dårlig fod, lige få dage før hun kom. Jeg havde jo planlagt mange shoppe ture og cafe besøg, og så kunne jeg knapt gå, og endnu mindre køre bil. Men så er det godt vi bor i et land med billige tuctuc'er, og at jeg har en mand der gerne vil lege privat chauffør..... på moto. Det ser meget nemt ud når khmerne stabler en 4-5 mennesker på én moto, det har nok set væsentlig sjovere ud med os tre voksne (væsentlig større end en gennemsnits khmer) mast sammen på én moto. Vi havde det i hvertfald sjovt!!
Vi har allerede oplevet mange ting sammen med Lotte, og vi glæder os til alle de gode oplevelser de næste to måneder bringer!!
For at begynde med det første, den sårede fod, så var jeg ret uheldig søndag for en uge siden. Jeg mistede balancen og trådte i et åbent ringbind (et af de store, selvfølgelig), og fik den krogede del ca 7 cm op i foden. Det gjorde meget ondt (mildt sagt), og jeg var nødt til at komme en tur på hospitalet med ambulance for at få den ud og blive syet. Jeg følte mig meget taknemmelig for at vi havde mulighed for at tage et sted hen hvor jeg var tryg ved behandlingen, og et sted hvor de havde bedøvelse, meget bedøvelse ;o) Lægen måtte forevige øjeblikket, og fiskede kameraet frem, så jeg kunne regne ud at det ikke var hver dag de fik nogen ind med et ringbind dinglende fra foden. Måske kan du finde mig på facebook ;o) !! (Henrik fik ringbindet med hjem, og fremviser det til skræk og advarsel, for vores gæster)
Foden har det meget bedre nu, og jeg kan gå rundt, selvom det ser sjovt ud !!
I forrige uge var vi så heldige at få besøg af en svensk gruppe der var på rundrejse i Cambodja, der iblandt Victoria som er en gammel missionær kollega. Vi havde det meste af gruppen forbi til en kop kaffe, og lidt info om vores arbejde. Det er fantastisk at få besøg af så positive og interesserede mennesker, der brænder for mission og som gerne vil høre om vores arbejde. Det var også dejligt at se Victoria igen, selvom det var svært at forstå at det næsten var to år siden vi sidst sås. For det betyder jo at vi har været her to år !!
Selvom Alfred vist ikke kan huske Victoria, nød han også hendes besøg!
Og SÅ kom moster Lotte endelig. Nøøøj, hvor havde vi bare glædet os alle sammen. Jeg var lidt nedslået over at jeg fik en dårlig fod, lige få dage før hun kom. Jeg havde jo planlagt mange shoppe ture og cafe besøg, og så kunne jeg knapt gå, og endnu mindre køre bil. Men så er det godt vi bor i et land med billige tuctuc'er, og at jeg har en mand der gerne vil lege privat chauffør..... på moto. Det ser meget nemt ud når khmerne stabler en 4-5 mennesker på én moto, det har nok set væsentlig sjovere ud med os tre voksne (væsentlig større end en gennemsnits khmer) mast sammen på én moto. Vi havde det i hvertfald sjovt!!
Vi har allerede oplevet mange ting sammen med Lotte, og vi glæder os til alle de gode oplevelser de næste to måneder bringer!!
Hej dina. Det er så hygge ligt at følge med i hvad i går og laver. Bliv ved med at skrive indlæg. Læser dem �� du må hilse familien og lotte. Vh Anne Krüger tychsen
SvarSlet