Danmark tur retur!!

Fra midt juni til midt august havde vi vores 2. orlov i Danmark siden vi kom herned. Det var 2 helt fantastiske måneder, hvor vi nåede rigtig meget ........... selvom to måneder også bare går vildt hurtigt.
Det er skønt at mærke at vi kommer herned igen med fornyede kræfter, og mod på endnu en periode.
Vi nød, selvfølgelig, at være sammen med familie og venner, men også den kølige danske sommer, de lange lyse sommeraftner, hvor man kan sidde ude uden at blive spist af myg, god mad, smuk natur, ro og ikke mindst god nattesøvn! Vi fik taget en masse gode billeder, og mindes alle de gode oplevelser når vi ser dem igennem.

Når vi kommer tilbage til Cambodja, er det tydeligt at det er her børnene føler sig hjemme. De elsker at være i Danmark, og savner tit familien, men det er her de har deres hverdag, skole og venner, og de glædede sig helt vildt til at komme i skole og fortælle alt om Danmark.
Og nu er de tre store alle afsted hele ugen.... også Alfred! Det er utroligt at høre hvordan han næsten fra dag til dag taler mere og mere engelsk. Gid det gik lige så ment for os at lære Khmer!!









Kommentarer

Populære opslag